Skip to content

PROJEKTLEDER

PROJEKTLEDER, STØBERIANLÆGSPROJEKTER

Kan du styre komplekse anlægsprojekter og aflevere dem til tiden? Og kan du se et perspektiv i at arbejde med avancerede teknologier i støberibranchen og drive os til at lykkes med anlægsprojekterne – hver gang?

Vald. Birn A/S i Holstebro er koncernhovedkvarter for en af Nordeuropas største støberikoncerner og har datterselskaber i Danmark, Sverige og Tyskland.

Vi støber, bearbejder, overfladebehandler og monterer højkvalitets støbejernsprodukter til bl.a. lastbilindustrien. Koncernen beskæftiger omkring 650 medarbejdere, heraf ca. 500 i Holstebro. Hovedparten af produktionen afsættes på det europæiske marked.

Vald. Birn A/S har en lang og traditionsrig virksomhedshistorie. Virksomhedens dna udspringer fra vores passionerede medarbejdere, der samarbejder på tværs af koncernen som et fælles team, og som virksomhed og medarbejdere fremstår vi ansvarlige og ordentlige i ord og handling. Kan du se dig selv i disse værdier? Så er du måske vores ny kollega.

STILLINGEN

Med reference til virksomhedens PTA-chef søger vi en erfaren anlægsprojektleder, som evner at tage et ansvar for større installationsprojekter af avanceret produktionsudstyr i vores støberisektion. Vi har et mål om at blive endnu stærkere til at gennemføre tekniske anlægsprojekter, og du vil få til opgave at lede og idriftsætte større optimerings- og automatiseringsprojekter. Du skal kunne bygge bro mellem vores produktion og vores teknologispecialister, inddrage deres erfaringer og knowhow samt samarbejde med internationale udstyrsleverandører indenfor støberibranchen. Du vil naturligvis arbejde tæt sammen med kolleger der besidder en solid erfaring med støbeprocessen.

ARBEJDSOPGAVER & ANSVARSOMRÅDER

Dine opgaver vil i hovedtræk, men ikke i prioriteret rækkefølge, være at:

  • Afsøge og vurdere nye teknologiske løsninger, der kan optimere vores produktion og fortsat holde os konkurrencedygtige
  • Lede større procesoptimeringer af eksisterende udstyr
  • Specificere nyt produktionsudstyrs anlægsprojekter i samarbejde med udstyrsleverandører og interne interessenter (produktion, PTA, vedligehold etc.)
  • Planlægge og afholde FAT/SAT af implementeret udstyr og fastholde leverandørers performance op imod specificerede krav
  • Lede anlægsprojekter, så de gennemføres med præcision og problemfri idriftsættelse
  • Planlægge og designe tekniske løsninger under hensyntagen til sikerhed og gældende arbejdsmiljølovgivning
  • Projektstyring – sikre overblik, rapportering og mødeledelse i projekterne.

FAGLIGE KVALIFIKATIONER

Du har gerne en faglig baggrund fra metalindustrien, suppleret med en overbygning som maskiningeniør, maskinmester el. tilsvarende. Som projektleder kan du dokumentere erfaring og resultater med gennemførelse af større anlægsprojekter, og du er sikkert certificeret projektleder.

Hertil har du god erfaring med diverse projektlederværktøjer og projektgennemførelse i et teknisk komplekst miljø. Det er et ekstra plus, hvis du har kendskab til Automotive Industrien, herunder standarder og processer som IATF16949, APQP, PPAP etc.

Du har en god IT-forståelse og kan arbejde ubesværet i ERP systemer.

PERSONLIGE KVALIFIKATIONER

Du er en stærk kommunikator, som arbejder analytisk og går systematisk til værks. Du er selvledende, og du fremstår med en naturlig tillid til din person, som inspirerer og skaber engagement.

Du er løsningsorienteret og evner at skabe konstruktive relationer med kolleger og samarbejdspartnere, så vi holder en fælles agenda.

Du er en god teamplayer med en nysgerrig og videbegærlig attitude i din opgaveløsning. Din tilgang til opgaverne er serviceorienteret og struktureret, og dit drive gør det helt naturligt for dig at tage ansvar og ikke mindst overholde deadlines.

Du føler dig klar til at tage et større ansvar, hvor du ikke kun selv eksekverer, men hvor dit fokus er at understøtte dem, som har ansvaret for at udføre opgaverne.

Som person er du udadvendt og robust, og du trives med komplekse problemstillinger i et miljø med korte og skarpe deadlines.

Sprogligt begår du dig ubesværet på engelsk og gerne tysk.

VI TILBYDER

Du får en god oplæringsperiode, og du bliver et aktiv for en spændende og fagligt udfordrende stilling i en international fokuseret virksomhed. Gagepakken forhandles individuelt på et attraktivt niveau ud fra dine kvalifikationer.

YDERLIGERERE INFORMATION

Hvis du har spørgsmål til stillingen eller Vald. Birn koncernen, bedes du kontakte PTA chef Carsten Erichsen +45 3016 0166 eller HR Manager Morten Madsen på tlf. +45 3016 0115.

ANSØGNING

Vi ser frem til snarest muligt at modtage din motiverede ansøgning vedlagt CV og relevante bilag.

Da vi vægter diversitet i organisationen, opfordrer vi alle uanset køn, etnicitet, alder etc. til at søge stillingen.

Bemærk at vi holder samtaler løbende og lukker stillingen, når vi har fundet den rette kandidat.

VALD. BIRN A/S

Om Vald. Birn A/S
Vi er en international koncern, der er repræsenteret med salgskontorer tæt på vore kunder samt salgsteams, der er specialiseret i at overholde vore kunders krav og efterspørgsel. Vore kernekompetencer omfatter alt fra udvikling, støbning og bearbejdning til overfladebehandling og montering.

Ansøgningsfrist 15. februar 2021

Har du spørgsmål til en af stillingerne, er du velkommen til at kontakte:

PTA chef, Carsten Erichsen
Tlf. 3016 0166
Eller
HR Manager, Morten Madsen
Tlf. 3016 0115

Søg stillingen via. linket:

Søg stillingen her

Need Help?

I’m Here To Assist You job1

Something isn’t Clear?
Feel free to contact me, and I will be more than happy to answer all of your questions.