Gassikkerhedsloven blev indført i april 2018 og erstattede det eksisterende gasreglement. Det giver udfordringer for installationsejerne og i forbindelse med etablering af nye gasanlæg og -installationer.

Gassikkerhedsloven trådte i kraft d. 21. april 2018 sammen med 5 bekendtgørelser, som uddyber sikkerhedskravene inden for hver deres område. Det tidligere gasreglement var meget detaljeret og gav konkrete løsninger til, hvordan sikkerhedsniveauet blev opretholdt. Den nye gassikkerhedslov er funktionsbaseret med kun få detaljerede sikkerhedskrav. Det betyder, at gassikkerhedsloven grundlæggende specificerer, at gasanlæg, gasinstallationer og gasmateriel skal være sikre. De enkelte bekendtgørelser definerer på nogle områder, hvordan man opnår sikkerheden. På andre områder er det op til bruger/ejer at dokumentere, at gasanlægget eller -installationen overholder reglerne.

Bekendtgørelsen om gasdistributionsselskaber gav kun få ændringer for både professionelle og almindelige gasforbrugere. Overordnet betyder det kun, at anmeldelser om gasanlæg og -installationer nu skal foretages på virk.dk. Gasdistributionsselskaberne fører fortsat tilsyn med gasinstallationer inden for eget forsyningsområde, og selskaberne skal føre kontrol med stikledninger og egne distributionsledninger i overensstemmelse med bekendtgørelse om sikkerhed for gasanlæg samt Sikkerhedsstyrelsens instrukser.

Tilsyn på gasanlæg og gasinstallationer, der ikke er underlagt gasdistributionsselskaberne, udføres af Sikkerhedsstyrelsen.

Overgangsperiode
Bekendtgørelserne om gaskvalitet og materiel trådte i kraft med øjeblikkelig virkning sammen med gassikkerhedsloven. For gaskvaliteten havde det ingen betydning, da bekendtgørelsen ikke ændrede på reglerne fra Gasreglementets C-12. For gasmateriel var der større ændringer. Gasmateriel skal i dag være i overensstemmelse med enten EU’s gasapparatforordning (GAR 2016/426) eller byggevareforordningen (CPR 305/2011).

Hvis gasmateriellet ikke er dækket af en af disse forordninger, er det gasmaterielbekendtgørelsens sikkerhedskrav, der skal overholdes. Det betyder, at DG-mærkning ikke længere kan opnås for nyt gasmateriel. Fabrikanten eller den, der bringer materiellet ind i Danmark, har ansvaret for at dokumentere, at sikkerhedskravene i gasmaterielbekendtgørelsen er overholdt. DG-mærkningen kan stadig anbringes på allerede DG-godkendt materiel, hvis forudsætningerne for anbringelsen er overholdt.

Bekendtgørelserne for gasanlæg og gasinstallationer har begge en overgangsordning. Etablering af anlæg og installationer, som er igangsat før udgangen af 2019 og færdiggøres i 2020, kan stadig følge bestemmelserne i gasreglementet. Anlæg og installationer, som er påbegyndt efter årsskiftet 2019/2020, skal udføres i overensstemmelse med den bekendtgørelse, der nu gælder på området.

Eksisterende gasanlæg og -installationer skal umiddelbart følge reglerne, som var gældende, da de blev opført. Ved væsentlige ændringer skal gasanlæg og -installationer opdateres, så de overholder gassikkerhedsloven. Væsentlige ændringer er ændringer, som påvirker gassikkerhedsmæssige egenskaber og den sikkerhedstekniske profil. Dette kan fx være udvidelse, nedtagning eller flytning af dele eller hele anlægget eller installationen. Udskiftning af gasforbrugende udstyr betragtes også som en væsentlig ændring.

I gasreglementet skelnede man mellem installationer over og under 135 kW indfyret effekt. Gasinstallationsbekendtgørelsen § 2 inddeler gasinstallationer i 11 klasser. Inddelingen lægger ikke i samme omfang vægt på den indfyrede effekt, men kompleksiteten og risikoen ved installationstypen. Her beskriver vi kun installationsklasse 7.

Motorer og procesanlæg
Installationsklasse 7 omhandler gasmotorer, gasturbiner og procesinstallationer. Procesinstallationer er industriinstallationer, hvor materialer eller arbejdsemner behandles, fx tørres, hærdes, udglødes eller er gennem en lignende industriel proces.

Fælles for procesinstallationer er, at der før installation skal foretages en fyldestgørende risikovurdering. Denne risikovurdering skal mindst tage højde for de krav, der stilles i installationsbekendtgørelsen. Risikovurderingen er ikke begrænset til kravene i bekendtgørelsen, men skal indeholde alle rimeligt forudseelige risici, der kan være ved installationen. Derudover skal relevante sikkerhedskrav fra DS/EN 746-2 følges og dokumenteres. For gasmotorer skal fabrikanten desuden gøres bekendt med projektet og skriftligt sige god for, at den planlagte installation er egnet til motorens drift og det tilhørende regulerings- og sikringsudstyr samt den anvendte gaskvalitet.

Kompressorer skal installeres i overensstemmelse med bekendtgørelse om sikkerhed for gasanlæg, og skal indgå i den samlede risikovurdering af gasinstallationen ved fx gasmotorer, gasturbiner, testanlæg, procesanlæg og tilsvarende.

Brugers og ejers ansvar

Ved procesinstallationer er det altid bruger/ejer, som har ansvaret for, at gassikkerhedsreglerne bliver overholdt, samt skal sikre, at relevante anmeldelser er foretaget rettidigt på virk.dk, og at arbejdet er udført af personer med de rette kompetencer og autorisationer ifølge reglerne. Der gives ikke igangsætningstilladelse. Det vil sige, at er anmeldelse foretaget rettidigt, kan installationen idriftsættes på eget ansvar. Sikkerhedsstyrelsen og distributionsselskaberne kan nedlægge forbud mod anvendelse og give påbud om ændringer ved et senere, varslet tilsynsbesøg. Derfor kan det være en fordel at alliere sig med en kyndig rådgiver, som kan være med til at sikre, at dokumentationen er fyldestgørende, og at installationen er i overensstemmelse med gældende lovgivning. Det kan ende som en meget dyr oplevelse, hvis man sener skal bringe en industriinstallation i overensstemmelse med reglerne. 

Læs mere og find de nye gassikkerhedsregler og bekendtgørelser på www.gassikkerhedsregler.dk.

Tekst Brian Petersen, Sikkerhedsstyrelsen, brp@sik.dk og Jytte Skytte, Dansk Gasteknisk Center, jsk@dgc.dk