Weekender og fridage skal stadig tælles med i de 120 sygedage

Østre Landsret har ved en dom i 2020 taget stilling til, hvordan sygedage efter 120-dages reglen skal optælles for fuldtidssygemeldte medarbejdere – nemlig ved samme optællingsmetode som er anvendt de sidste 70 år, hvor weekender og øvrige fridage tælles med.

Hvad er 120-dages reglen?
Vi oplever, at mange kontrakter for privatansatte maskinmestre indeholder en aftale om, at 120-dages reglen gælder for ansættelsesforholdet. Der er tale om en regel med baggrund i funktionærlovens § 5, stk. 2, som giver arbejdsgiver mulighed for at opsige en medarbejder med kun 1 måneds varsel, hvis medarbejderen har haft 120 sygedage indenfor et år. Selvom reglen fremgår af funktionærloven, finder den kun anvendelse, hvis det er aftalt i medarbejderens kontrakt.

Hvordan tæller man de 120 dage?
Opsigelse af en medarbejder efter 120-dages reglen skal ske i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage og mens medarbejderen stadig er sygemeldt. Det er derfor vigtigt, at optællingen af sygedage er meget nøjagtig.

Det fremgår ikke i funktionærloven hvordan de 120 dage skal tælles. Sø- og Handelsretten fastslog imidlertid allerede tilbage i starten af 1950’erne, at weekenddage og andre fridage tælles med i de 120 sygedage, når medarbejderen har været syg på begge sider af fridagen.

Ved en Højesteretsdom i 2017 blev det fastslået, at hvis medarbejderen kun er deltidssygemeldt, så er det alene den faktiske fraværstid der skal tælles med – altså kun fravær på dage, hvor medarbejderen var planlagt til at skulle arbejde.

Den konkrete sag
På baggrund af Højesteretsdommen fra 2017 verserer der nu flere sager ved landsretten om, hvorvidt optællingsmetoden for deltidssygemeldte ligeledes skal være gældende for fuldtidssygemeldte. I den konkrete sag, som vedrører en deltidsansat tandklinikassistent, er lønmodtagersiden af den opfattelse, at sygedagene ved medarbejderens fuldtidssygemelding ikke skal omfatte weekender og andre planlagte fridage, sådan som det gælder ved deltidssygemelding i Højesteretsdommen.

Både byretten og landsretten er i den konkrete sag af den opfattelse, at den 70 år gamle retsstilling fortsat finder anvendelse, og at Højesterets tidligere dom dermed ikke medfører konsekvenser for fuldtidssygemeldtes retsstilling. Østre Landsret fastslår dermed ved dom af 30. juni 2020, at den hidtidige praksis, hvorefter arbejdsfrie dage medtælles i de 120 sygedage ved fuldtidssygemelding, stadig skal følges.

Skulle ovenstående give anledning til bemærkninger anbefaler vi, at du kontakter Arbejdsmarkedsafdelingen ved Maskinmestrenes Forening.

Skrevet af juridisk konsulent Kristine Maria Kramer

Maritime overenskomst forhandlinger for maskinmestre er startet

Overenskomstforhandlinger med Danske Rederier for maskinmestre går i gang første uge i februar efter en udsættelse på et år som følge af Corona-krisen.

På et forberedende møde i går aftalte Maskinmestrenes Forening, Metal Maritime og Danske Rederier at indlede forhandlingerne om DIS-hovedoverenskomsterne første uge i februar. Forhandlingerne blev i marts sidste år udsat, da Coronapandemien lukkede alt ned og usikkerheden var stor.

Fra Maskinmestrenes Forening deltog formand Lars Have Hansen, sekretariatschef Kaare Lund Nielsen og chefjurist Søren Nim Larsen i det indledende møde.

Forhandlingerne vil foregå virtuelt grundet de nuværende covid-19 anbefalinger.

Vi vil løbende orientere om forhandlingsforløbet i nyhedsbrev for søfarende, når møderne i februar er kommet i gang.

Sejlende maskinmestre bør undtages for karantæne

Søfarende der rejser til eller gennem Danmark bør undtages et eventuelt krav om karantæne ved indrejse. Det mener Maskinmestrenes Forening, Dansk Metal og Danske Rederier, som sammen har henvendt sig til justitsministeren.

Sejlende maskinmestre bør undtages fra et krav om 10 dages karantæne, når de vender hjem til Danmark. Sådan lyder meldingen fra Maskinmestrenes Forening – som reaktion på et muligt kommende krav om karantæne ved indrejse i Danmark – der er varslet af justitsministeren som følge af COVID19-pandemien.

Sammen med Danske Rederier og Metal Maritime har Maskinmestrenes Forening skrevet til justitsminister Nick Hækkerup for at få søfolk undtaget eventuelle krav om karantæne ved hjemkomst til Danmark.

”Vi synes, det er et helt unødvendigt og urimeligt at pålægge sejlende maskinmestre og andre danske søfolk et krav om 10 dages karantæne i hjemmet, når de vender hjem fra deres udmønstringer. Søfolkene har befundet sig i en isoleret ”boble” om bord på deres respektive skibe. Der er gjort alt om bord for at minimere smitterisici, og søfolkene er løbende blevet testet, da man naturligvis gør alt for at undgå udbrud af COVID19 om bord. Derfor giver det ikke mening at pålægge søfolkene særlige restriktioner, når de kommer hjem, da de på flere måder har været bedre beskyttet mod COVID19 end den almindelige dansker,” siger Lars Have Hansen, formand for Maskinmestrenes Forening.

Svære besætningsskift

Søfarten udfører kritiske samfundsfunktioner og har været hårdt ramt af COVID19, når det gælder muligheden for besætningsskifte rundt om i verden, da mange havne har lukket for transfer af søfolk.

”Coronapandemien har i forvejen gjort det svært for søfolk at komme til og fra deres skibe, når de skal påmønstre og afmønstre. Nye krav om karantæne vil kun gøre besætningsskift endnu mere besværlige – uden at det reelt er nødvendigt, da søfarten allerede har et meget højt COVID19-beredskab,” siger Lars Have Hansen videre.

I sommeren 2020 etablerede regeringen sammen med Maskinmestrenes Forening, Danske Rederier, Dansk Metal en ordning, der gjorde det muligt at bruge Københavns Lufthavn som knudepunkt for besætningsskift.

”Den ordning har gjort en stor positiv forskel for søfarten og viser, at vi allerede har bidraget med konstruktive løsninger til alles bedste. Vi har stor forståelse for, at smitterisikoen skal begrænses, men vi håber, at regeringen forstår, at søfolk bør undtages, så man ikke pålægger skibsfarten og dens medarbejdere unødige byrder oveni dem, vi allerede har oplevet,” siger Lars Have Hansen.Hent vedhæftede filer:

Godkendelse som fagligt ansvarlig

Efter dialog med Sikkerhedsstyrelsen skal vi her præcisere reglerne for godkendelsen som fagligt ansvarlig på el-området under Sikkerhedsstyrelsen.

Efter dialog med Sikkerhedsstyrelsen skal vi her præcisere reglerne for godkendelsen som fagligt ansvarlig på el-området under Sikkerhedsstyrelsen.

Blandt Maskinmestrenes Forenings medlemsberettigede kan personer med følgende uddannelser umiddelbart og uden krav om praktisk erfaring godkendes som faglig ansvarlige på el-området:

  • Maskinmester efter Styrelsen for Videregående Institutioner og Uddannelsesstøttes regler
  • Professionsbachelor i sømilitær ledelse og teknik
  • Seniorofficer (maskinchef eller skibschef)
  • Teknisk manager offshore, hvis uddannelsen er afsluttet i sommeren 2008 eller senere

Man kan søge om godkendelse umiddelbart efter uddannelse og behøver ikke at være ansat i en el-autoriseret virksomhed for at ansøge om godkendelsen.

Godkendelsen, når man søger den uden at være ansat i en el-autoriseret virksomhed, kan dog rent praktisk betragtes som en registrering, der betyder, at man er godkendt af Sikkerhedsstyrelsen og kan tilknyttes som fagligt ansvarlig i en el-autoriseret virksomhed uden yderligere godkendelse fra Sikkerhedsstyrelsen.

Det er vigtigt at understrege, at man ikke må udføre autorisationskrævende arbejde på el-området, selv om man er godkendt af Sikkerhedsstyrelsen. Det er udelukkende el-autoriserede virksomheder med en eller flere tilknyttede fagligt ansvarlige, der må udføre autorisationskrævende arbejde.

Du kan læse mere om at blive godkendt som fagligt ansvarlig på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside.