Maskinmestrenes lønstatistik 2020

Maskinmestre kan se tilbage på et år med lønstigninger. Det viser lønstatistikken for 2020, der omfatter privat og offentligt ansatte maskinmestre i land samt privatansatte maskinmestre til søs.
Læs hele lønstatistikken her. Tallene viser, at den gennemsnitlige brutto-månedsløn for maskinmestre per 1. september 2020 er:
  • Privatansat i land 57.672 kroner
  • Privatansat til søs 66.546 kroner
  • Offentligt ansat på overenskomst 49.847 kroner
  • Offentligt ansat som tjenestemand 55.608 kroner
Privatansatte maskinmestre Stigningstakten for de privatansatte maskinmestre i land er på 1,78 procent. Lønningerne er mindre end Dansk Arbejdsgiverforenings konjunkturstatistik fra oktober 2020, der viser en lønstigningstakt for funktionærer på 2,1 procent i perioden fra tredje kvartal 2019 til tredje kvartal 2020. Hvis man udelukkende ser på de privatansatte maskinmestre, der besvarede lønstatistikken i både 2019 og 2020, var stigningstakten 3,21 procent. Finansministeriet skønner i en økonomisk redegørelse fra august 2020, at det samlede gennemsnit for danske lønstigninger i 2020 vil være cirka 1,8 procent. Den almindelige lønudvikling er blandt andet bestemt af faktorer som udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet samt inflation. Ifølge Nyt fra Danmarks Statistik fra november 2020 var den gennemsnitlige inflation fra oktober 2019 til oktober 2020 på 0,4 procent. Søfarende maskinmestre De sejlende maskinmestre har samlet set haft en gennemsnitlig stigning på 0,49 procent. Hvis man udelukkende ser på de sejlende maskinmestre, der besvarede lønstatistikken i både 2019 og 2020, var stigningstakten 2,12 procent. Offentligt ansatte De offentligt ansatte har samlet set oplevet en lønstigning på 1,77 procent og 0,25 procent for henholdsvis overenskomstansatte og tjenestemandsansatte. Hvis man udelukkende ser på de overenskomstansatte og tjenestemandsansatte maskinmestre, der besvarede lønstatistikken i både 2019 og 2020, var stigningstakten på henholdsvis 3,86 procent og på 3,55 procent. I henhold til Danmarks Statistiks lønindeks for den offentlige sektor fik de offentligt ansatte i staten i andet kvartal 2020 lønstigninger på 2,3 procent i forhold til samme kvartal året før. De kommunalt og regionalt ansatte opnåede i samme periode en stigning i lønnen på henholdsvis 2,4 procent og 3,7 procent. Personalegoder Fri telefon, internet, hjemme-pc eller ekstra ferie/feriedage. Personalegoder er udbredte i de virksomheder de privatansatte maskinmestre er ansat i, men der kan være forskel på, hvem der får forhandlet hvilke goder hjem, viser årets lønstatistik fra Maskinmestrenes Forening. En af de mest udbredte personalegoder blandt danske maskinmestre er sundhedsforsikring. Hele 75,1 procent af MF´s privat ansatte medlemmer har som en del af deres lønpakke en helbredsforsikring, der blandt andet giver dem mulighed for at søge privat lægehjælp i tilfælde af sygdom.  
Antal Procent
Abonnement på aviser eller tidsskrifter 165 7,9
Aktieaflønning (f.eks. aktier, optioner, warrants)  99 4,7
Ekstra ferie/feriefridage 1.646 78,8
Faglige kontingenter betalt 19 0,9
Fri bil (helt eller delvist) 255 12,2
Fri telefon/mobil (helt eller delvist) 1.581 75,6
Frokostordning 778 37,2
Hjemme pc 771 36,9
Internet 1.237 59,2
Kontingenter til brancheforeninger o.l. 88 4,2
Personalelån 13 0,6
Sundhedsforsikring 1,569 75,1

Ordningen om arbejdsfordeling forlænges

Regeringen og arbejdsmarkedets parter er blevet enige om at forlænge trepartsaftalen om den midlertidige arbejdsfordelingsordning på det private arbejdsmarked frem til udgangen af 2021.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter er blevet enige om at forlænge trepartsaftalen om den midlertidige arbejdsfordelingsordning på det private arbejdsmarked frem til udgangen af 2021. Private virksomheder kan derfor gøre brug af arbejdsfordelingsordningen i op til 12 måneder i 2021 – uanset om de også har benyttet ordningen i 2020.

Forlængelsen vil ikke ændre væsentligt på den eksisterende ordning. Dog indeholder den nye aftale en række tiltag og præciseringer i forhold til den oprindelige trepartsaftale af 31. august 2020.

Et af disse tiltag er en udvidet fleksibilitet, idet arbejdsmarkedets parter nu kan aftale, at virksomhederne på deres overenskomstområde kan nedsætte arbejdstiden med op til 80 procent i stedet for de nuværende 50 procent. En sådan aftale vil alene gælde for de relevante faggrupper, som er ansat under den pågældende overenskomst. 

For funktionærer skal ledighed i forbindelse med arbejdsfordeling placeres i hele dage, medmindre andet aftales i virksomheden/afdelingen. En sådan aftale skal følge en helt bestemt procedure, som beskrives i den nye aftale.

Den nye aftale præciserer desuden, at det under visse betingelser er muligt at indkalde afløsere til pludseligt opstået merarbejde. Derudover indeholder aftalen også nye tiltag, der skal gøre det nemmere for A-kasserne at administrere ordningen. 

Det er fortsat en betingelse for at benytte arbejdsfordelingsordningen, at medarbejderen accepterer at blive omfattet af arbejdsfordelingen. Det kan dog have ansættelsesretlige konsekvenser, hvis medarbejderen ikke ønsker at indgå i ordningen.

Læs aftalen her.

Læs også vores tidligere nyhedsbrev om arbejdsfordelingsordningen.

Ved eventuelle spørgsmål til ovenstående kan der rettes henvendelse til Arbejdsmarkedsafdelingen i Maskinmestrenes Forening.

Gebyrer på autorisation bliver tredoblet

Sikkerhedsstyrelsen tredobler gebyret for registrering af autorisationer. Det undrer TEKNIQ Arbejdsgiverne i en tid, hvor digitaliseringen netop skal gøre den slags billigere.

Fra årsskiftet bliver det væsentligt dyrere at få registreret autorisation som blandt andet el- og vvs-installatør. Sikkerhedsstyrelsen tredobler gebyrerne fra 1.250 kroner til 3.725 kroner, hvilket bliver begrundet med, at opkrævningen skal svare til de reelle omkostninger i forbindelse med registreringen. Det vækker dog en vis undren hos TEKNIQ Arbejdsgiverne.

”Det er jo ikke sådan, at der er kommet tre gange så mange personer til at behandle de her sager, eller at der bruges tre gange så mange resurser som for et år siden. Det er udtryk for, at Sikkerhedsstyrelsen har været for længe om at ajourføre omkostningerne, og derfor virker det også voldsomt, når styrelsen pludselig tredobler gebyrerne. Samtidig undrer det, at stigningen kommer i en tid, hvor digitaliseringen af styrelsens ydelser jo netop skulle gøre den slags billigere,” siger Simon O. Rasmussen, underdirektør hos TEKNIQ Arbejdsgiverne, der repræsenterer cirka 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal.

Gebyrstigningerne træder i kraft den 1. januar 2021 og omfatter registrering hos Sikkerhedsstyrelsen ved autorisation til el, vvs, gas og kloakvirksomhed samt godkendelse af en fagligt ansvarlig i virksomheden. I alle tilfælde koster det nu hver gang 3.725 kroner i stedet for 1.250 kroner.
TEKNIQ Arbejdsgiverne vil derfor holde øje med, om det betyder, at installatører udskyder deres registrering for at spare penge og dermed laver uautoriseret arbejde. Derudover forudser organisationen, at gebyrstigningen særligt vil ramme de mindre virksomheder.

”Det er et gebyr, man betaler både ved etableringen og omdannelsen af virksomheden, så virksomhederne betaler flere gange for det. Det rammer i højere grad de små virksomheder og iværksætterne, og det er uheldigt, at regeringen med denne gebyrstigning forringer virksomhedernes generelle rammevilkår,” siger Simon O. Rasmussen.

Yderligere oplysninger:
Simon O. Rasmussen, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne – mobil: 6069 8891

Kilde: TEKNIQ Arbejdsgiverne
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer cirka 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.